Side 19
Det bemærkes at alle de i Sjellands, Lolland-Falsters Stifter anförte Separerede i Stæderne falde paa Kjöbenhavn.
5. Man pleier, naar Talen er om Sygdommens Åarsager, ogsaa at tænke paa de forskjellige Folkeracer, og at ansee en mere disponeret for Sygdommen, end en anden; men de Undersögelser, som hidtil have været rettede paa Sindssygdommene, have for störste Delen alle havt en altfor overfladisk Character, til at man kan have en berettiget Mening om, hvorvidt det ene eller det andet Folk, den ene eller den anden Stand o. s. v. skulde være særdeles udsat for Sygdommen, og alt hvad der yttres i denne Retning er udentvivl mere fremgaaet af en Åttraa efter at erholde Lys i en dunkel Sag, end af en positiv Kundskab. Det lader sig saa-ledes for Öieblikket ikke afgjöre, om det forholdsvis ringe Antal af Sindssyge i Frankrig og andre sydlige Lande maa tilskrives Folket, Statsindretningen, Religionen, Climatet, Levemaaden o. m. desl. eller Mangler i Undersögelserne. Med de Data for Öie, der ere os givne, kunne vi sige, at i Frankrig synes den-östlige Del af Landet at have flere Sindssyge, end den vestlige; England paa den ene og Tydskland paa den anden Side have, saavidt Beretningerne række, l á 2 Sindssyge paa 1000 Indvaanere, altsaa flere end Frankrig, Danmark flere end Tydskland. Norge har i den sydlige Del, blandt den skandinavisk germaniske Befolkning, flere end Danmark, i den nordlige Del, blandt den finnisk-lappiske Befolkning, færre. Det synes efter dette som om Sygdommen særdeles hjemsöger de germaniske Folkestammer; men da vi kjende for lidet til Germanernes Naboer, vilde det vel være overilet at fremsætte dette som en Paastand.
Foruden de her anförte, gives der vist nok en Mængde andre Momenter, der staae i nær Forbindelse med Menneskets Sundheds-Tilstand i psychisk Henseende og som enten ere af almindelig Virkning eller dog let lade sig udstrække til en vis Almindelighed, men da vi for Öieblikket ikke kunne gaae dybere i Spörgsmaalet, saasom vi i det Væsentlige have at holde os til de Beretninger, vi have for os, lade vi dem uberörte.
Paa den nedenstaaende Tabel findes Sygdoms-Åarsagerne, overensstemmende med Beretningernes Indhold tilligemed en Beregning over de enkelte Aarsagers Forhold, sammenlignede med en tilsvarende Angivelse fra Frankrig.